By continuing to browse this site, you agree to our use of cookies. Read our privacy policy

Beskæftigelseschef

Copenhagen

  • Organization: DRC - Danish Refugee Council
  • Location: Copenhagen
  • Grade: Level not specified - Level not specified
  • Occupational Groups:
  • Closing Date: 2024-02-18

Hvis du har både vilje, mod og evner til at skabe vækst samt styrke det faglige fokus på beskæftigelsesområdet, så vil vi se frem til at få dig som kollega.
 

Som beskæftigelseschef kommer du til at stå i spidsen for DRC Integrations beskæftigelsesindsatser i en række af landets kommuner. Her arbejder vi blandt andet med indsatser for job- og aktivitetsparate integrationslovsborgere og kontanthjælpsmodtagere, borgere i jobafklaring og ressourceforløb samt internationale dimittender. Vores fokus er naturligvis indsatser for etniske minoriteter, men i en del kommuner indgår også etniske danskere i vores aktiviteter.

Vi ønsker at skabe vækst gennem endnu flere samarbejder med landets kommuner. Derfor skal du – ud over at brænde for beskæftigelsesområdet – have lyst og evner til at forestå en styrket og meget intensiv salgsindsats, der hviler på analyse og forståelse af kommunernes udfordringer på integrationsområdet.

Som beskæftigelseschef bliver du en del af et fagligt dygtigt team og samtidig en del af den øverste ledelse i DRC Integration. Det er derfor et krav, at du både kan og vil arbejde på tværs af hele organisationen.


Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Ledelse og løbende udvikling af det samlede beskæftigelsesområde i samarbejde med afdelingsleder – både i forhold til strategisk retning, faglighed, personale, arbejdsprocesser og økonomi
  • Koordination og udvikling af markedsførings-, kommunikations- og ikke mindst direkte salgsarbejde, herunder etablering og fastholdelse af relationer til kommunerne
  • Etablering, udvikling og fastholdelse af strategiske samarbejder og partnerskaber med virksomheder, organisationer, forskningsinstitutioner mm.
  • Udvikling og drift af dokumentation og udviklingsprojekter samt kvalitetssikringsaktiviteter
  • Indgå i tværfaglige samarbejder, som bidrager til faglige og organisatoriske synergier i hele DRC Integration

Du skal i det daglige kunne håndtere både overordnede og tværgående opgaver og samtidig være en integreret del af den daglige drift, herunder være ’hands on’, når der fx skal skrives tilbud, laves budgetopfølgning eller findes lokaler til indsatsen for en ny kunde.


​​​​​​​Noget af det, vi vil lægge vægt på, for at få den rigtige kollega, er:

  • Erfaring med og viden om kommunernes beskæftigelsesindsats, fx fra ansættelse i en kommune eller hos 2. aktør
  • Evne til på én gang at tænke kommercielt og innovativt, men altid med afsæt i høj faglighed
  • Stort drive og evne til at holde fokus på resultater
  • Selvstændighed der ikke går ud over evnen til at samarbejde
  • Evne til hurtigt at lære og omstille både organisation og arbejdsprocesser, når det er nødvendigt
  • Inddragende, motiverende og anerkendende ledelsesstil – også selv om andre ledere og medarbejdere sidder på forskellige lokationer rundt om i Danmark
  • Ordentlighed i relationer indadtil i forhold til medarbejdere og lederkollegaer og udadtil i forhold til kunder og andre samarbejdspartnere

DRC Integration er en del af DRC Dansk Flygtningehjælp, hvor alle medarbejdere skal besidde vores 5 kernekompetencer: Kvalitet, Samarbejde, Kommunikation, Medansvar og Integritet. Dem kan du læse mere om her https://www.drc.ngo/da/om-os/job-og-karriere/kernekompetencerne/

 

Vi tilbyder:

En inspirerende og attraktiv arbejdsplads med fagligt dygtige kollegaer. Vores team er præget af åbenhed, fleksibilitet, selvstændighed og medindflydelse. Du får et spændende job i et tværfagligt miljø, hvor du løbende kan udvikle dine kompetencer bl.a. gennem vores egne kurser, intro- og efteruddannelser.

Du kan læse meget mere om både DRC Integrations arbejde og organisation her: https://drc.ngo/da/vores-arbejde/ydelser-og-losninger/integration-i-danmark/

 

Tiltrædelse og vilkår

Tiltrædelse: 1. maj 2024.

Arbejdstid: Fuldtid.

Arbejdssted: Der kan arbejdes med base i enten Odense eller København, men da DRC Integration har aktiviteter i hele landet vil der være et betydeligt antal rejsedage.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til Lederaftalen indgået mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Ledernes Hovedorganisation.

 

Ansøgning og CV

Din ansøgning og CV skal være os i hænde senest den 18. februar 2024. Du er velkommen til at kontakte direktør Kenneth Flex på telefon 61 28 01 91 for en fortrolig samtale om stillingen.

Stillingen kan kun søges online på www.drc.ngo under Ledige Stillinger.

DRC Dansk Flygtningehjælp ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handikap eller etnisk baggrund.

 

Ansættelsesproces

Ansættelsessamtalerne afholdes i København og er planlagt til følgende tidspunkter:

 

1. samtale:

  • Mandag den 4. marts
  • Torsdag den 7. marts

 

2. samtale:

  • Torsdag den 14. marts om eftermiddagen
  • Fredag den 15. marts

 

Hvis du går videre fra 1. samtale, vil du skulle gennemføre test samt afsætte tid til en tilbagemelding på testens resultater, ligesom du vil skulle forberede en mindre case.

Der vil også inden 2. samtale blive indhentet referencer, og du vil få tilbud om en fortrolig og afklarende samtale med direktør Kenneth Flex.

We do our best to provide you the most accurate info, but closing dates may be wrong on our site. Please check on the recruiting organization's page for the exact info. Candidates are responsible for complying with deadlines and are encouraged to submit applications well ahead.
Before applying, please make sure that you have read the requirements for the position and that you qualify.
Applications from non-qualifying applicants will most likely be discarded by the recruiting manager.
Apply